Offentligt tilskud til høreapparater
Når du vælger os som dit hørecenter, tager vi hånd om ansøgningsprocessen i forbindelse med høreapparatløsning. Vi ansøger din region om offentligt tilskud til dine høreapparater, hvis du opfylder betingelserne for det offentlige tilskud.
For at modtage tilskuddet, er det vigtigt, at du har en henvisning fra en ørelæge. Det er vi gerne behjælpelig da vi har en øre-næse-halslæge tilknyttet i huset.Du skal desuden være fyldt 18 år og have et dokumenteret høretab. Tilskuddet er ikke formue- eller indtjeningsbestemt.
Det offentlige tilskud til høreapparater varierer fra år til år. I 2024 kan du få et tilskud på op til 4386 kr. på behandling af første øre, og et tilskud på 2418 kr. på behandling af andet øre. Vælger du høreapparater, der koster mere end det, skal du selv betale merudgiften.Vi tilbyder desværre ikke høreapparater uden egenbetaling.
Du kan som udgangspunkt få tilskud til høreapparater fra det offentlige hvert fjerde år. Hvis du har behov for nye høreapparater, inden der er gået fire år, kan du ansøge om tilskud, hvis du har en begrundelse fra din ørelæge.
Helbredstillæg fra kommunen
Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne fra før 2003 og har udgifter til dine høreapparater, kan du søge din kommune om helbredstillæg. Om du er berettiget til det kommunale helbredstillæg afhænger af din personlige tillægsprocent, som angiver, hvor meget du kan få i tillæg til din pension, samt din formue.
Med et helbredstillæg fra kommunen kan du få op til 85% tilskud til dine egne udgifter til høreapparater. Hvor meget, du kan få dækket, afhænger ud over dine egne økonomiske forhold også af din kommune, der kan have et beløbsloft for tilskud til høreapparater.
Sygeforsikringen Danmark
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark i gruppe 1,2 eller 5 kan du få tilskud til høreapparater. Hvis du er medlem af gruppe 1 eller gruppe 2, kan du få op til 1500 kr. i tilskud pr øre. Indenfor en periode på 12 måneder, kan du maksimalt få tilskud til høreapparater på 3000 kr. Er du gruppe 5-medlem kan du højst få 1000 kr. i tilskud pr øre, mens det maksimale tilskud over en periode på 12 måneder er på 2000 kr.